153. Brev til Hr. Doktor Marner

Hr. Doktor Marner!

     Idet jeg takker for det i Dag modtagne Brev, maa jeg sige, at det i høj Grad glæder mig, at der er faldet Ro over Deres Sind; er man rolig, kan man baade tænke klarere og udtrykke sig klarere. De antager, at vi muligvis lettere kunde være naaet til Enighed, hvis vi fra Begyndelsen havde været klar over, hvilken Betydning hver især lagde i Udtrykket Mulighed = Kim. Jeg for mit Vedkommende har klart forstaaet, at De opfattede Udtrykket "Kim" i den Betydning, som vi anvender det i daglig Tale. Og det forekommer mig, at jeg - ved min Leders Hjælp - har gjort mig hæderlige Anstrengelser for at gøre Dem forstaaelig: at Kim, saaledes som det anvendes baade i "Vandrer mod Lyset", og saaledes som det anvendes i mine forskellige Forklaringer og Udredninger, dækker over andet og mere end Kim = Spire, Anlæg. I sidstnævnte Betydning kan det, som jeg tidligere har sagt, kun anvendes paa det jordisk-organiske Liv, som det nu tager sig ud for Beskueren. De skriver: "At der ud af svingende partikler og magnetisk kraft kan komme "liv", der kan ..., det forbliver lige dunkelt og uforstaaeligt ...". Og De udtaler derefter et Ønske om: at min aandelige Leder vilde fremkomme med supplerende Oplysninger. Men disse Oplysninger hverken kan eller maa min Leder give. Jeg kan kun henvise til Supplement II, Side 101,2 til Side 102, Kapitlet ud, samt tillige henvise til samme Supplement, Side 85,3-4. - Der kan i "Tilfældet Kim" ikke findes jordiske, adækvate Ord eller Udtryk, der fuldtud dækker det, der findes i Udtrykkene Mulighed = Kim. - De siger - som ovenfor citeret - at der: ikke kan komme "Liv" af svingende Partikler og magnetisk Kraft! Nej, det kan der ikke, men det, der betinger Livet, findes henholdsvis i Lysets og i Mørkets Livsprincip. Disse Livsprincipper er saaledes uendelig meget mere end: "svingende Partikler og magnetisk Kraft". Men disse Livsprincipper kan ikke og maa ikke defineres for Mennesker. De maa og kan kun betragtes som Abstraktioner, selv om de i Aandens Verden er Realiteter. Menneskene kan her i dette Spørgsmaal ikke paa nogen mulig Maade faa yderligere Oplysninger. Selve Livets Oprindelse skyldes de gaadefulde 0x1. og 0x2., der er og maa forblive ukendte for menneskelige Spekulationer. -
     Hvad De iøvrigt skriver angaaende religiøse Systemer, som De har sat Dem ind i, mener jeg ikke, der er nogen Anledning til at komme nærmere ind paa. Kun vil jeg sige: at Sandheder og Sandhedsglimt kan findes i alle Religionssystemer. Men den absolutte Sandhed findes kun i de religiøse Beretninger i "Vandrer mod Lyset", hvorfor dette Værk ikke kan betragtes som et "System". Se herom i Supplement II, Spørgsmaal 70, Side 111. -
     Hermed kan vi altsaa - i Fred og Fordragelighed - afslutte vor "puniske Krig". Om de Oplysninger, som De har modtaget, muligvis ad Aare, vil give Dem et andet og bedre Syn paa det jordisk-organiske Livs Oprindelse og Udvikling, maa vi lade staa hen i det uvisse. -
     Venlig Hilsen fra os alle tre til Deres Hustru og Dem

Deres
Johanne Agerskov
f.
Malling-Hansen.

C: 25de Oktober 1933.



     Efter - forhaabentlig definitivt - at have afsluttet Korrespondancen med Doktor Marner, vil jeg her nedskrive nogle supplerende Bemærkninger. I min sidste Svarskrivelse er jeg - efter min Leders Anvisning - ikke gaaet nærmere ind paa enkelte Punkter i Doktorens Breve, da en eventuel Uddybning fra min Side af disse Punkter rimeligvis vilde give Anledning til, at Doktoren førte Korrespondancen ind i nye Spor og derigennem vilde lægge alt for meget Beslag paa mig og paa min Tid, der kun var knap tilmaalt paa Grund af min Mands svære Sygdom. Og derfor ventede jeg med at komme nærmere ind paa visse Problemer, indtil den langstrakte Brevveksling var til Ende, saa at jeg, her i min Copibog, kunde udtrykke, hvad jeg ellers maatte have paa Hjerte.
     I min Skrivelse af 20de Oktober henviser jeg - som Svar paa Doktorens Omtale af Astronomernes Resultater - bl.a. til et Radioforedrag: "Udvider Universet sig?" Det blev holdt af Hr. Ingeniør P. Bergsøe. Efter min Leders Ønske gik jeg overfor Doktor Marner ikke i Detailler angaaende dette Foredrag, da det efter hans Mening vilde være ganske ørkesløst og tidsspildende. Men da muligvis andre - engang i Fremtiden vil have nogen Interesse af at kende mere til disse Forhold, fremsætter jeg her bl.a. den Viden, som jeg, under min aandelige Leders Hjælp, er naaet til:
     Ingeniøren henstillede til Lytterne at tænke sig en gigantisk "Sæbeboble" og derefter forestille sig vort Stjernesystem grupperet uden om denne Boble! Han pointerede derefter: at ligesom en Sæbeboble kunde udvide sig (ved at man puster den større?), saaledes maatte man tænke sig, at Universets "Boble" kunde udvides, hvorved der skete Forskydninger i Stjernegrupperne, der altsaa - efter hans Forklaring - var anbragt udenom eller ovenpaa denne meget mystiske "Boble". Om det saaledes forklarede skulde opfattes som et Anskuelses-Billede eller betragtes som værende en Teori, dannet af een Astronom eller muligvis af flere Astronomer, blev jeg ikke klar over, da min Mand paa dette Sted i Foredraget fremkom med nogle Bemærkninger om det latterlige i en saadan Teori. Om det forklarede nu enten skal forstaas som det ene eller som det andet, saa maa man med Undren spørge: hvem eller hvad har dannet denne Boble? Hvem eller hvad er Skyld i: at Univers-Boblen udvider sig? Men det fik vi nu ingen Forklaring paa. (Muligvis blev der givet en Forklaring, som jeg har overhørt paa Grund af min Mands Bemærkninger.) Men - Teori eller Forklaring i billedlig Form - begge Dele forekommer mig at være lige komiske og lige naive, man kan umuligt tage dette alvorligt! Man kan da ikke saa godt tænke sig: at Gud paa en eller anden Maade "puster" "Boblen" større og større!! Eller at Han har givet Love for, at dette kan ske!! Naa, dette er en Gaade, jeg ikke vil spekulere paa, klogere bliver jeg næppe af de Funderinger. Men havde de Herrer Astronomer - i Stedet for at gruppere Stjernerne uden om Univers-Boblen - lagt hele vort Mælkevejssystem inden i den, saa var de lærde Herrer kommet Sandheden langt nærmere. (Se mit Brev til Hr. Teaterforlægger S. Folmer Hansen, Copibog III, Side 59.)
     Men i Foredraget var der en Udtalelse, som fangede min Interesse. Ingeniøren fortalte nemlig, at nogle Astronomer - efter Undersøgelser, der for nylig var udført forskellige Steder - var kommet til det Resultat: at en af de store Stjernetaager (saa vidt jeg husker, var det Andromedataagen) var paa Flugt ud i Verdensrummet. - I "Vandrer mod Lyset", Side 156,1 staar: at selv de fjerneste Stjernetaager hører med til vort Stjernesystem eller rettere Mælkevejssystem. Hvorledes skulde jeg da forklare mig: at en (muligvis flere) af disse Taager pludselig "flygtede" bort fra det System, hvortil den eller de hørte? Jeg spurgte da min aandelige Leder, om der var en Forklaring paa dette Fænomen, eller om det muligvis kun var et optisk Bedrag?
     Svaret lød: "Det er ikke et optisk Bedrag, men en Realitet! Du ved fra vore Meddelelser ("Vandrer mod Lyset", Side 278,4 til 280,1), at der findes Mørkehobe i Jordens Univers og i Verdensrummet. Disse omkringdrivende Mørkehobe kan - som tidligere sagt (i "Vandrer mod Lyset") - tiltrække Stjernekloderne og bringe dem ud af deres Baner eller tilintetgøre dem ved en Sprængning i Sammenstødsøjeblikket. Naar du véd dette og tillige véd - ligeledes efter tidligere Forklaringer - at de saakaldte "Stjernetaager" er Mørkehobe med Spejlbilleder af Stjernekloder (Supplement II, Side 78), saa burde du selv kunne slutte, hvorledes det kan gaa til: at Stjernetaager kan flygte bort fra Jordens Mælkevejssystem." Efter nogen Betænkning svarede jeg: "Saa maa det antagelig være Mørkehobe ude fra Verdensrummet, der er kommet vort Mælkevejssystem saa nær, at de kan tiltrække disse Taager." "Ja, saaledes er det", lød Svaret. Da jeg nu var klar over Fænomenet, spurgte jeg: "Men hvorfor staar der saa i "Vandrer mod Lyset": at selv de fjerneste Stjernetaager hører med til vort System?" Svaret lød: "Saalænge som "Taagerne" er inden for Modersolens eller det immaterielle Kraftcenters Tiltrækningskraft, følger de med i "Systemet"s Bevægelser og maa derfor betragtes som hørende til Jordens Mælkevejssystem. Men kommer en Mørkehob - ude fra Verdensrummet - nær nok til, at dens Mørkeudstraalinger kan tiltrække een Stjernetaage eller flere Stjernetaager, indtræder - som Regel - det Tidspunkt, da "Taagen" eller "Taagerne" trækkes længere og længere bort fra Modersolens eller Kraftcentrets Tiltrækningsomraade. Og saa "flygter" Taagen bort fra Mælkevejssystemet ud i Verdensrummet. Eventuelt støder den sammen med Mørkehoben, sprænges, opløses og forsvinder, eller andre Mørkehobe kan gøre deres Indflydelse gældende og føre "Taagen" længere og længere ud i Verdensrummet, eventuelt snart i een Retning, snart i en anden." -
     Efter denne Forklaring tillod jeg mig at sige: om det ikke havde været bedre, hvis dette Fænomen var bleven berørt i "Vandrer mod Lyset" eller i Supplementerne? "Nej", blev der svaret - "der er givet saa mange Oplysninger om de astronomiske Forhold, at enhver Astronom - vel at mærke naar Værket er anerkendt - selv kan gøre de samme Slutninger, som du hurtig naaede til. Desuden har ingen gjort et direkte Spørgsmaal om "Taagernes" eventuelle Forsvinden. Og husk, hvad vi ofte har sagt: "Vandrer mod Lyset" skulde ikke behandle de videnskabelige Spørgsmaal i alle Detailler, kun lette de forskellige Undersøgelser ved at paapege de virkelige Forhold samt give Fingerpeg i de Retninger, i hvilke der skulde søges. Og disse Fingerpeg er givet saaledes: at enhver Videnskabsmand, der anerkender Værket som værende Sandhed, selv vil kunne naa til de rette Konklusioner indenfor sin specielle Videnskab. Men - som jeg før har sagt dig - den astronomiske Videnskab er kun som "et Barn i Svøb". Det vil tage lang Tid, førend dette Stadium bliver overvundet!" -
     I det sidste Brev af 24/10-33 forsikrer Doktoren, at han godt husker sin Udtalelse om: ikke at have fundet noget ulogisk eller selvmodsigende i "Vandrer mod Lyset", samt forsikrer: at han den Dag i Dag staar ved sine Ord! Men - senere hen kommer en Passus saalydende: "Nu er det jo givet, at man ud fra mangelfulde forudsætninger kan slutte fuldstændig logisk, kan opbygge et logisk system, der trods fuldendt logik alligevel kan være fejlagtigt, hvis grundlaget, hvorpaa man bygger det hele op, ikke er rigtigt." Og derfor gik Doktoren - som han siger - i Gang med at undersøge Grundlaget, men fandt det utilstrækkeligt f.Eks. med Hensyn til Livets Opstaaen paa Jorden. Med denne Udtalelse lukker Doktoren en lille Bagdør op for at smutte ud af den - antagelig i det Haab at redde sig ind paa det tørre Land - og saaledes staa uangribelig i al videre Diskussion baade med Hensyn til sine tidligere Udtalelser om "Vandrer mod Lyset" og med Hensyn til sine skarpe, ganske grundløse og meningsløse Angreb paa de Meddelelser i Værket, der angaar det jordisk-organiske Livs Opstaaen og Udvikling. Men her er Doktoren unægtelig paa de vilde Veje! Intet Sted i "Vandrer mod Lyset" med tilhørende Supplementer staar noget om: at Livets Opstaaen paa Jorden eller de Ældstes Skabelse af Menneskelegemet, saaledes som disse Foreteelser er beskrevet i Værket, danner det fundamentale i de Sandheder, der er givet Menneskeheden fra den oversanselige Verden. En saadan Antagelse viser kun, hvor overfladisk Doktor Marners Kendskab er til det, som han kritiserer!! Nej, Grundlaget for "Vandrer mod Lyset" er den Kendsgerning: at Ardor - den "Ældste" af Guds faldne Børn - angrende er vendt tilbage til Faderhjemmet! - Var han ikke vendt hjem til Gud, til Lysets Rige, var det omstridte Værk ikke blevet til. Altsaa maa Ardors Tilbagevenden danne det faste og urokkelige Grundlag, hvorpaa Menneskenes Ledere - de Yngste - har opbygget "Vandrer mod Lyset". Og da Grundlaget er i fuld Overensstemmelse med Sandheden, er selvfølgelig den hele Opbygning fuldtud i Overensstemmelse baade med Sandheden og med Logiken. - Da de fleste videnskabelige Meddelelser kun er givet som Fingerpeg i den Retning, i hvilken Menneskene selv maa søge videre for at naa til bekræftende Resultater, burde enhver tænkende Læser kunne forstaa, at: "Fingerpeg" umulig kan danne det Grundlag, der bærer det etisk-religiøse Værk "Vandrer mod Lyset". Men da jeg aldrig kan være sikker paa mine Medmenneskers Forstaaelse af det, der er givet i Værket, fordi de fleste læser og opfatter overfladisk, har jeg her fremhævet, hvad det er, der danner dets sande Grundlag, dets faste ubrydelige Grundsten. -
     Forhaabentlig vil min Forklaring af dette Problem udelukke alle fremtidige, eventuelle Fejltagelser i denne Henseende.
     (Ovenstaaende Forklaring om Grundlaget for "Vandrer mod Lyset" er givet Doktor Marner af Hr. Arkitekt K. Brønnum under en Samtale. Jeg syntes, han burde kende Grundlaget, selv om jeg ikke berørte hans fejle Opfattelse i mit sidste Brev.) -
     Til sidst kun et lille Suk fra min Side: Jeg vil inderlig haabe, at jeg i Fremtiden ikke oftere maa komme til at staa over for saa taabelige Kommentarer til "Vandrer mod Lyset" og saa meningsløs en Kritik af Værket, som de Kommentarer og den Kritik Doktor Marner har tilstillet mig. Gennem sine mange og grundløse Angreb blotter han kun sig selv og viser klart, hvor lidt han i Virkeligheden kender til alt det, som han slaar ned paa, og som han forkaster. Jeg synes, at jeg har Ret til at kræve: at "Vandrer mod Lysets" Angribere bør have et indgaaende Kendskab til Værket, førend de fremkommer med deres Kritik. Det er alt for besværligt at kæmpe mod Vejrmøller, det har jeg forlængst indset. -

J. A. -
_jac153">