Spørgsmål og Svar

20) Se "Vandrer mod Lyset" pag. 255, Afsnit 3, til pag. 262, Afsnit 2, der handler om den astrale, den psykiske og den fysiske Hjernes indbyrdes Forbindelse med hverandre. -

21) Se "Vandrer mod Lyset" pag. 87, Afsnit 2, til pag. 89, Afsnit 8. -

22) Se Spørgsmaal Nr. 42. -

23) Se Besvarelsen af det foregaaende Spørgsmaal. -

24) Se "Vandrer mod Lyset" pag. 287, Afsnit 3. -

25) Se "Vandrer mod Lyset" pag. 170, og Spørgsmaal Nr. 16 her i Supplementet. -

26) Den Art Inkarnationer er dog Undtagelser. Se om Menneskets Anger i "Vandrer mod Lyset" pag. 102 Afsnit 7. -

27) Se Kristi Tale i "Vandrer mod Lyset" pag. 108, Afsnit 1.

28) Se Guds Tjeners Tale i "Vandrer mod Lyset" pag. 124, Afsnit 14, til pag. 125, Afsnit 3. -

29) Se det foregaaende Spørgsmaal. -

30) Se Besvarelsen af Spørgsmaal Nr. 18. -

31) Se "Vandrer mod Lyset" pag. 8, Afsnit 15-17. -

32) Sker Dødsfaldet et Sted, hvor Luften har en meget høj Temperatur, f. Eks. i Syden, vil den høje Varmegrad fremskynde Partiklernes Afsvækning, selv om Legemet ellers er sundt. -

33) Se i "Vandrer mod Lyset" om Jesu Syn af Djævelen, pag. 36-37.

34) Se "Vandrer mod Lyset" pag. 287, Note 2.

35) I ganske enkelte Tilfælde er dog Menneskeaanden under sin Skytsaands Ledsagelse bleven bragt til et højere Plan, for at det ønskede Møde kunde finde Sted. Men Reglen er som ovenstaaende.

36) Identisk med den Samtale - i det Ny Testament - som Spørgsmaalet henviser til. -

37) Det siger sig selv: at den der synder mod det hellige i Jeget, tillige synder mod de guddommelige Love. -

38) Endnu senere ofredes Børn eller ældre Slægtninge i mange forskellige Øjemed.

39) Se "Vandrer mod Lyset" pag. 264, Afsnit 2 til pag. 266, Afsnit 4.

40) Luk. 2, 8-11. Ingen af de andre Evangelier har denne Beretning om Jesu Fødsel. -

41) Efter Kristi ønske blev denne Dato for mange Aar siden meddelt til de to Mennesker, som i sin Tid var Kristus behjælpelig med at faa de jordbundne Aander fjernet fra det astrale Jordplan. Men Datoen blev meddelt med det Forbehold - at ingen andre maatte lære den at kende. -

42) Matt. 13, 54-57. Mark. 6, 2-3. Luk. 2, 42-50 og Joh. 7, 14-20. -

43) Ophavsmanden til ovenstaaende Spørgsmaal mente: at Jesus viste stor Ærbødighed for Mose-Lov. -

44) Nogle af Jesu uparlamentariske Udtalelser, som ikke findes i Evangelierne, men som er gaaet i Glemmebogen, er f. Eks. følgende - henvendte til Farisæerne: "I ere som det Møg, Kamelen lader falde i Vejens Støv - ja, I ere som vædskende Saar og stinkende Bylder. - I ere som Svinene, der søle sig i deres eget Skarn".

45) Se "Vandrer mod Lyset" pag. 32 og 209, Afsnit 3 til 210, Afsnit 3.

46) Citat fra "Forsoningslæren og Genvejen" pag. 23.

47) d. v. s. svigtet ham.

48) Jesus citerer et Skriftsted fra det Gl. Testament. Se 1. Sam. 15,22. Hos. 6,6. Mika 6, 7-8 og flere andre Steder.

49) Det citerede Sted har den fejlagtige Ordlyd: fordømmes.

50) Hentyder til Pauli Udredning af Forsoningslærens Opstaaen. Se "Forsoningslæren og Genvejen", pag. 18-19.

51) Se "Vandrer mod Lyset" pag. 15, Afsnit 2. -

52) = Sfærerne. -

53) Den ældste af de Yngste var af Gud udvalgt til at være Menneskenes Leder men han udvalgtes ikke til at være "Jorderigs Hersker". Denne Forvanskning af Kristi Gerning blev af Ardor indskudt i de inkarnerede Yngstes Tanker, den har saaledes intet med Sandheden at gøre. Kristi Gerning er den: at lede alle Menneskeaander til Guds Rige - men ikke den: at "herske" over dem.

54) Gud har i Tidernes Morgen givet faste og regelbundne Love baade for det aandelige og for det molekylare Mørke. Men da de Ældste begyndte at eksperimentere med det fra Lysets Indkapsling udskilte Mørke, blev derigennem store Dele af det molekylare Mørke unddraget Guds direkte Kontrol, hvorfor flere af dets mangeartede Udslag ikke længer fulgte den af Gud givne Lovbundethed. Men i Aarmillionernes Løb har Lyset paa mange Maader haft en ordnende, harmoniserende og fastlæggende Indflydelse herpaa, hvorved adskillige af disse uregelmæssige og uberegnelige Udslag, ganske mekanisk, er draget ind under fastere og under helt faste Love. De "Naturlove", der her er Tale om, er Lovene for det aandelige Mørke.

55) Lovene for det molekylare Mørkes mangeartede Udslag. Disse Love er ikke alle saa faste og regelbundne, som Lovene for det "aandelige Mørke" - Se Noten til det foranstaaende Spørgsmaal.

56) Hvis nogen - til ovenstaaende Eksempler - vil sige: Men der gives dog Tilfælde, hvor Forældre er nødt til at lade de smaa eller mindreaarige Børn være uden Tilsyn, fordi Moderen eller begge Forældre maa arbejde for Livsopholdet udenfor Hjemmet, da er der kun eet at svare: Ingen smaa eller mindreaarige Børn maa overlades til sig selv, Sker der Ulykker af en eller anden Art, vil Gud altid lægge Ansvaret for det skete pas Moderen eller paa begge Forældre, dér, hvor det rettelig hører hjemme. Men har Mennesker smaa Børn, som de ikke kan forsørge uden at være borte fra Hjemmet - og de ikke kan bekoste et Tilsyn - da maa de henvende sig til Samfundet om Hjælp - Fattigforsorg - hvor ydmygende det end kan være for de paagældende. - Dette er der ingen Vej uden om. - Se endvidere i "Vandrer mod Lyset" pag. 115, Afsnit 2-7.

57) Selvfølgelig kan Togulykker fremkomme paa mange andre Maader, men hvor disse ikke skyldes Naturkatastrofer, bærer Menneskene - i Reglen - selv Ansvaret derfor.

58) Meget andet kunde tages med som Eksempler, der er sandelig nok at vælge imellem, naar det gælder de menneskelige Forsyndelser: Letsindighed, Dumdristighed, Rekordjageri, Mangel paa Ansvarsfølelse og - den menneskelige Ondskab.

59) Hermed menes de Yngste - Menneskehedens aandelige Ledere.

60) Det maa tænkes: at Tanke og Villie reagerede overfor Mørkets Paavirkning, medens de opholdt sig paa Grænsen af Lys og Mørke. Se "Vandrer mod Lyset" pag. 145, Afsnit 3.

61) Se "Vandrer mod Lyset" pag. 93, Afsnit 11.

62) Gennem Spaadomme, Profetier, Syner, o. lign. -

63) Se "Vandrer mod Lyset" pag. 13, Afsnit 16, og pag. 302, Afsnit 5. -

64) Se "Vandrer mod Lyset" pag. 13. -

65) Pag. 16, Afsnit 7. -

66) Se "Vandret mod Lyset" pag. 259, Afsnit 4. -

67) Se "Vandrer mod Lyset" pag. 259, Afsnit 4 til pag. 260, Afsnit 2. -

68) De ældste "billedlige" Fremstillinger af Myten om Osiris Liv, vist eller anskueliggjort for Folket af det gamle Ægyptens Præster og Præstinder, var ligeledes utugtige Orgier, ligesom Astartedyrkelsen havde sine Orgier, o. s. v. - Og de gamle Nordboeres Fester for Guden Tyr var i de ældste Tider i høj Grad utugtige. -

69) Her kan gives et Billede paa de Yngstes Forhold til Menneskeheden paa dette Omraade ligesom paa alle andre Omraader: I Nærheden af en adelig Slægts Gods ligger en Kulgrube. Flere Medlemmer af Slægten der har hørt om det elendige Liv, som Arbejderne fører i Grubens mørke Gange, gribes af Medlidenhed med dem. Og de beslutter for en Tid at dele deres Skæbne, at blive deres Ligemænd, ): arbejde sammen med dem, udsatte for det samme strenge, enerverende Arbejde og udsatte for de samme Farer. De gør dette i Haab om, gennem Samtaler med dem, at kunne tilføre dem aandelige Interesser, samt ved deres eget Eksempel at give dem større Taalmod i den daglige Gernings Besværligheder. Medens de opholder sig i Grubens mørke Gange, bliver de, ligesom de øvrige Arbejdere, sværtede af Kullene og skrammede af de mange Rifter og Saar, og derfor vil det være vanskeligt at skelne Adelsmanden fra Arbejderen. Men stiger disse Mænd efter endt Gerning, sammen med Arbejderne, atter op til Dagens Lys, da kan det - naar de alle er renvaskede og omklædte - let skelnes, hvilke af dem der er de egentlige Arbejdere, og hvilke der er Adelsmænd, thi Præget er vidt forskelligt. -
Gruben er = Jorden. Arbejderne = Menneskene. Adelsmændene = de Yngste. Den renvaskede, omklædte Tilstand i Dagens Lys er = Livet i Sfærerne, efter at det jordiske Livs Regnskab er gjort op overfor Gud. -

70) Se om denne Myte i "Vandrer mod Lyset" pag. 306. Note 1. -

71) Se "Vandrer mod Lyset" pag. 171, Afsnit 2-3-4. -

72) Se "Vandrer mod Lyset" pag. 168, Afsnit 5. -

73) Se Kristi Tale i "Vandrer mod Lyset" pag. 116, Afsnit 5-6. -

74) Ovenstaaende Forslag er fremkommet fra menneskelig Side i de forskellige Diskussioner; da det er godt, medtages det her. -

75) Der gives selvfølgelig Tilfælde, hvor Mennesket ikke kan sætte Børn i Verden, selv om det ønsker det. Men da dette hører ind under Legemets sygelige, anormale Tilstande, omtales det ikke her. -

76) Selvfølgelig findes der Kvinder, som alligevel trods talrige Fødsler kan være Ægtefællen en god Medhjælp i det daglige Liv - men dette er langtfra det normale. -

77) Se "Vandrer mod Lyset" pag. 104, Afsnit 3. -

78) Da man i de senere Tider er begyndt med at tage særlige Forholdsregler paa det seksuelle Omraade med Hensyn til mentalt defekte Individer, skal Sterilisationsproblemet ikke drøftes her. -

79) Da det er en Selvfølge, at de saakaldte "uægte" Børn har Arveret efter Moderen, nævnes det ikke ovenfor. -

80) Ligeledes er den Skriftkloges Svar til Jesus - Markus 12, 32 overset. Her bekræfter han nemlig: at Gud er een. Denne Bekræftelse er derimod slettet i de to andre synoptiske Evangelier.

81) I denne Sammenhæng betyder det intet, at der forskellige Steder er dannet sekteriske Foreninger og Sekter, der hævder Guds absolute Enhed. Der maa ske en fuldstændig Udrensning fra Kirkens Side - før hjælper det ikke. -

82) Flere andre Steder i Evangelierne og i "Brevene" findes oversete Jesuord, der ikke stemmer med Kirkens Lære. - De oprindelige Evangelister - de virkelige Forfattere af de "synoptiske" Bøger og af Joh's Evang. kan selvfølgelig ikke have Ansvar for de talrige Forvanskninger, Udeladelser og Tilføjelser. Det var disse oprindelige Forfattere, som i sin Tid fik Hjælp fra oversanselig Side. (Se "Vandrer mod Lyset" pag. 216, Afsnit 4-5.) Men trods denne Hjælp var de første Skrifter dog mangelfulde og ofte misvisende. -

83) Se "Vandrer mod Lyset" pag. 216, Afs. 4.

84) Se "Vandrer mod Lyset" pag. 193, Afsnit 2.

85) I Lignelsen staar: at han bar ingen Byrder - dette betyder kun: at han ikke var inkarneret. -

86) Pag. 58, Afsnit 6. -

87) Se i Supplement I No. 47 om Jesus som Guds Søn i jordisk Forstand. -

88) Det var disse vage Erindringer om det Hinsidige, der bevirkede, at Jesus gennem sine aandelige Kampe var naaet til Forstaaelsen af: at han var den af Gud udvalgte, den "salvede" = Guds Udsending.
Hans Samvittighed (Guds Stemme) sagde ham bestandig: at han var Messias, sagde, at han skulde lære Jødefolket om Guds Kærlighed og Barmhjertighed, at han skulde lede Folket bort fra og ud af Mose-Lovens Tvang. Men disse Tanker kunde Jesus ikke faa til at stemme overens med Folkets Forventning angaaende den kommende Messias' Gerning. Thi han følte sig hverken som værende "Kongen af Davids Æt" eller som værende den gudsendte "Frelser" for alt Folket. Derfor blev hans Optræden vaklende paa dette Punkt. Men hvis han - som det var Guds Hensigt - aabent havde erkendt: at han og ingen anden var den "lovede" Messias, var der kommet endnu større Myndighed over hans Fremtræden, og Jødefolket vilde da muligvis have forstaaet, at deres Opfattelse af Messias' Gerning ikke faldt sammen med Guds. -

89) Se i Supplement I No. 50 og 51. -

90) De Ord, der paa det angivne Sted tillægges Johannes Døberen, har han selvfølgelig ikke udtalt. I dette Evangelium findes talrige Ændringer fra Skriftets oprindelige Form. -

91) F. Eks. i Aabenb. 19, 7 stod oprindelig: Gudens Bryllup er kommet.... Guden blev senere erstattet med "Lammet". Aabenb. 21, 9 stod Brudgommens Hustru og Aabenb. 22, 17 stod Brudgommen, hvor der nu staar "Aanden". -

92) Se "Vandrer mod Lyset" pag. 47, Fodnoten, og pag. 48, Kap. 20. -

93) Se "Vandrer mod Lyset" pag. 35, Afsnit 2. -

94) Hvis Menneskesanden ikke kan opnaa sin Modparts Tilgivelse, gaar den ind under Gengældelsesloven og maa gennem de selvforskyldte Lidelser sone sin Synd. F. Eks. i de Tilfælde, der angsar Mord og Drab - hertil henregnes ogasa Barnemord og Fosterdrab - kan Modpartens Tilgivelse for det meste ikke opnaas, fordi de "dræbte" opholder sig i en højere Slære end Drabsmanden, eller fordi disse er gaaet ind til nye Inkarnationer. Drabsmanden kan saaledes ikke stilles overfor sine Ofre i Sfærerne for muligvis at opnaa deres Tilgivelse. -

95) Se "Vandrer mod Lyset" pag. 232, Afsnit 3 om Loven for de Aander, som uden Tilladelse dertil gæster Jorden draget af Slægts, Venners og Mediers Krav. Se ligeledes Besvarelsen af Spørgsmaal No. 23 her i Supplement II. -

96) Denne Tilstand varer, til Sorgen og Angeren indfinder sig.

97) Da disse Yngste kun skulde være jordiske Hjælpere for Kristus i hans specielle Opgave, blev de inkarnerede paa en saadan Maade, at deres menneskelige Personlighed kun stod nogle faa Grader over den fremskredne Menneskeaands Niveau. -

98) Se Efterskriften til "Vandrer mod Lyset" pag. 321, Afsnit 2. -

99) Paa samme Maade som f. Eks. Guds Tjeners Tale i "Vandrer mod Lyset" samt Kristi og Ignatius Taler i "Forsoningslæren og Genvejen". Bag disse Taler staar ingen Spørgsmaal fra menneskelig Side. -

100) Se "Nogle psykiske Oplevelser" pag. 26.

101) Enkelte Afsnit af Værkerne maatte vor Midler dog lære udenad under natlige Søvnfrigørelser; se Efterskriften til "Vandrer mod Lyset". -

102) Lyskloderne, hvor de fra det jordiske Liv løste Menneskeaander lever. -

103) Se om dette Sprog i Supplement II Spørgsmaal Nr. 10. -

104) Selv om de fremsatte Tankemeddelelser blev givet i det danske Sprog, kan der dog findes Tilfælde - f. Eks. naar der foreligger Synonymer - hvor Midlerens Tanke tager det i den psykiske Hjerne nærmest liggende Ord og anvender det under Gengivelsen af "Tankediktaten", selv om et andet Ord blev benyttet af Meddeleren og derfor var mere brugbart end det af Midleren valgte. Dette kan ske, hvad enten "Tankediktaten" gives i det danske eller i det guddommelige Sprog". -

105) Se endvidere Besvarelsen af næste Spørgsmaal. -

106) Selvfølgelig har Gud ikke skrevet de 10 Bud paa Lovens 2 Stentavler, som det gamle Sagn fortæller. De 10 Bud skriver sig fra Mennesker; ganske vist stod Guds Tanke bagved nogle af dem. F. Eks. bag det Bud, der siger: Du maa ikke ihjelslaa. -

107) Beslægtede baade gennem Fødsel og gennem Ægteskab. -

108) Matt. 5, V, 27-28. -

109) Her tales kun om det normale Menneske, men ikke om de sygeligt abnorme, der ikke er i Besiddelse af deres fulde Fornuft.

110) Se "Vandrer mod Lyset" pag. 232, Afsnit 3. -

111) Se "Vandrer mod Lyset" pag. 274, Afsnit 3. -

112) Angaaende Menneskers indbyrdes Tankepaavirkning henvises der her baade til "Vandrer mod Lyset" pag. 291, Afsnit 1-2 og til Supplement I, Spørgsmaal 1. -

113) Se om Lysbarrièren i "Vandrer mod Lyset" pag. 232, Afsnit 1-3. -

114) Se "Vandrer mod Lyset" pag. 129. -

115) Fortsættelsen hentyder til de mange "jordbundne" Aander, der kom for sent hjem til Sfærerne. -

116) Se "Vandrer mod Lyset" pag. 235, Afsnit 4. -

117) De Ældstes Inkarnationer begyndte for c: 14000 Aar siden. -

118) Synligt og usynligt efter oversanselige Begreber. -

119) Se "Vandrer mod Lyset" pag. 174, Afsnit 4. -

120) Sker Selvmordet ved Hjælp af forskelligartede Gifte, henligger Aandelegemet ganske ubevægeligt i Selvmorderens Sfærehjem. Men Tanken er "vaagen" og gennemtænker bestandig det skete, indtil det paagældende Menneskes normale Dødsstund er naaet - muligvis først efter mange Aars Forløb. -

121) Se "Vandrer mod Lyset" pag. 170, Afsnit 2-4. -

122) Se i Supplement II Nr. 8. -

123) Det "æteriske Forbillede", kan ingen Sinde ødelægges, hvor opløst Aandelegemet end er. - Se endvidere om det "æteriske" Forbillede = Aandens sande Legeme, d. v. s. Evighedsform i Svaret til Nr. 33. -

124) Se i Besvarelsen til Nr. 33. -

125) Se Svaret til Spørgsmaal Nr. 31. -

126) Igennem den astrale Hjerne. -

127) Se Besvarelsen af Spørgsmaalet Nr. 33. -

128) Endnu mere taaget end det menneskelige Legeme er, saaledes som det fremtræder paa et Røntgenfotografi. -

129) Er en svanger eller fødende Kvindes Liv i Fare, maa Fosterets Liv ofres for Moderens Liv. Se Tillægget til Supplement I pag. 111, Afsnit 3. -

130) Selvfølgelig maa der her tages et vist Hensyn til mentalt defekte Mennesker; ovenstaaende gælder kun de normale, hvis Aandsevner er slørede af spirituøse Drikke. -

131) Se "Vandrer mod Lyset" pag. 184, Afsnit 4, og Tekstnoten samme Steds.

132) Se "Vandrer mod Lyset" pag. 6, Afsnit 5-l0. -

133) Grunden til, at nærmere Forklaringer ikke bliver givet, er den: at Menneskene selv kan tænke sig til nogle af de Aarsager, der dannede Grundlaget for Valget af Jordkloden. -

134) Se "Vandrer mod Lyset" pag. 151, Afsnit 6-8. -

135) Se "Vandrer mod Lyset" pag. 6, Afsnit 12. -

136) Se det følgende Spørgsmaals Besvarelse. -

137) Se "Vandrer mod Lyset" pag. 6, Afsnit 12 og 13, samt pag. 7, Afsnit 1-13.

138) Først senere hen, da de Ældste selv søgte at udskille Mørke - af Lysets Indkapsling - for at "skabe" deraf, blev Riget om Jorden helt formørket og ødelagt. Intet af den tidligere Skønhed blev tilbage. -

139) I Supplement I Nr. 48 lyder Sætningen saaledes: "Ved Kristendommens Indførelse i Norden gik denne Fest - Solfesten - ved et stille Kompromis fra Kirkens Side over til at blive det fikserede Tidspunkt for Jesu Fødsel". -

140) Inkarnerede af Ardor; maa ikke forveksles med de Ældste, der lever under Gengældelsesloven. -

141) Se "Vandrer mod Lyset" Pag. 92, Afsnit 9 til pag. 93, Afsnit 12. -

142) Se "Vandrer mod Lyset" pag. 302, Afsnit 4. -

143) Se "Vandrer mod Lyset" pag. 189, Afsnit 1-5.

144) De har lært den at kende under en af deres natlige Søvnfrigørelser. -

145) I "Vandrer mod Lyset" staar intet om: at der til de laveststaaende Menneskeracers Fostre ikke maa knyttes en allerede skabt Aand. Samme Værk har - pag. 294, Afsnit 6 - den Meddelelse: at de nyskabte og de unge Aander fortrinsvis inkarneres blandt de helt eller halvt vilde Folkeslag. Der er saaledes ingen tvingende Grund til at skabe nye Menneskeaander, naar de Ældste ikke længer er bundet til deres Skabninger. -

146) = Kernehuset i det forklarende Billede af Urkosmos, givet i Supplement I, Spørgsmaal No 22, pag. 45. -

147) Paa dette Tidspunkt blev Tanken og Villien = Kernerne i Kernehuset, d. v. s. i Lyskuglen. Se samme Henvisningssted som til Note 1. -

148) Se "Vandrer mod Lyset" pag. 146, Afsnit 1 og 2. -

149) I Tilfælde af: at Urtanken - som legemliggjort Personlighed - skabte Væsener, der var prædestinerede til et Evighedsliv. -

150) Se herom i Supplement I, Spørgsmaal 64, pag. 85, Afsnit 1.

151) Disse Billeder er dog altid neddæmpede i Farvepragt og i Udstraaling, da Menneskeaanden ellers ikke vil kunne opfatte dem. -